Jonas_billede_web

Bag om Utopium

Har du bemærket miraklet i den første forårsblomst? Set skrøbeligheden i den lille spire, der titter frem af sneen? Beundret dens livsvilje, når den vokser trods isnende kulde? Følt glæden når den springer ud og giver liv og næring til insekterne omkring sig?

Dette er min største inspiration – livsviljen! Det er denne kraft jeg ser genspejlet i alt projektarbejde. I skabelsen af noget, som bringer livsglæde og nyt håb. Der finder jeg min egen værdi og motivation.

Læs mere om mine kompetencer under menupunkterne Fundraising, Kommunikation og Projektrådgivning.

Jonas WS Andersen

Tlf.: +45 2612 0645  Email: jonas@utopium.dk

 

Hvad er Utopium?

Utopium er stedet, hvor alle med en god idé kan få hjælp til og vejledning i at gøre deres drømmeprojekt til virkelighed.

Utopium er navnet på det, som ligger til grund for fremtiden – et grundstof eller en energikilde. Fundamentet under et bedre og lykkeligere samfund:

Drømmen: Utopium værdsætter drømmen som afsæt for en bedre og lykkeligere verden

Grundighed: Utopium forædler drømmen med seriøsitet og ansvarlighed

Skabervilje: Utopium tager det lange, seje træk som gør drømmen til virkelighed

referencer

Louise Seloy, Kunstnerisk leder, Uppercut Danseteater:

Som fundraiser for Uppercut Danseteater har Jonas bevist en særlig evne til at indfange essensen af vores kunstneriske projekter og til at videreformidle vores passion for projekterne til sponsorer. En evne som resulterer i flotte bevillinger fra private og offentlige fonde og puljer.

Med sin grundighed, sit yderst venlige væsen, og sin helt særlige blanding af kreativitet og struktur er Jonas et plus for enhver organisation. Jeg kan på det varmeste anbefale ham.

 

Professor dr.med. Freddy Karup Pedersen, Bestyrelsesmedlem, Dansk Vietnamesisk Forening:

I forbindelse med tilblivelsen af Dansk Vietnamesisk Forenings 3-årige udviklingsprojekt til fordel for gadebørn i Ho Chi Minh City, bidrog Jonas med yderst relevante og kompetente input til projektdesignet. Med hans evne til at systematisere og beskrive sammenhænge mellem udviklingsmål, projektaktiviteter og output, kan jeg kun give Jonas de bedste anbefalinger.

 

Alex Olsen, Bestyrelsesmedlem, Dansk Cricket-Forbund:

Dansk Cricket-Forbund, har i længere tid anvendt Jonas til forskellige kommunikationsopgaver.

Vores ambition er at kommunikationen skal være modtagerorinteret og tilgængelig for vores brede skare af interessenter. Jonas har på rigtig fin vis fundet løsninger der sikrer, at vore budskaber brænder igennem og fænger.

Ligeledes har Jonas vejledt os i forbindelse med vores Masterklubprojekt.

Vores erfaring med Jonas er meget positive og vi har især haft glæde af hans indsigt i de udfordringer der er i en verden af mange frivillige. Vi kan derfor medgive Jonas vore bedste anbefalinger.